Sommerhuse i Polen

Book feriebolig i Polen på Sommerhuse.dk. Vi udlejer ferielejligheder og sommerhuse i Polen. Vælger I at booke sommerhusudlejning i Polen gennem os har I altid garanti for lavest mulige lejepris på ferieboligen.

Mere end 30.000 sommerhuse
Prisgaranti på alle feriehuse
Nem og fleksibel booking

Storbyferie i Warszawa

Polens hovedstad Warshava vrimler med seværdigheder, der vidner om Polens rolle både under anden verdenskrig og i den sovjetiske periode.

Sommerhusferie ved Polens Østersøkyst

Med knap 500 km kystlinje bestående af hvide sandstrande og et behageligt, mildt klima egner det nordlige Polen sig storartet til sommerhusferie ved havet.

Aktiv ferie i Polen

Besøg for eksempel Sudeterbjergene hvor I kan klatrer eller tage på dejlige vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrader.


Populære destinationer

Vi tilbyder sommerhuse og ferieboliger til mange forskellige rejsemål. Gør drømmen til virkelighed og se hvad vi kan tilbyde!

Ferie i Polen

Det alsidige Pommern

Med knap 500 km kystlinje bestående af hvide sandstrande og et behageligt, mildt klima egner det nordlige Polen sig storartet til sommerhusferie ved havet. Her kan man bade i Østersøen og gå lange ture ved vandet, og trænger man til en pause fra havvandet, er området kendt for sine mange spa- og welness-steder.

Mod vest, nær den tyske grænse ligger den naturskønne ø Wolin, hvis attraktion er den godt 100 kvadratkilometer store Wolin Nationalpark. Med sine i alt 46 km stier er parken velegnet til lange vandreture, hvor man kan opleve sjældne polske dyrearter, som f.eks. den europæiske bison. Vil man spare gåturen, kan man også stifte bekendtskab med Polens dyreliv i det nærliggende Wolin naturhistoriske museum.

På Wolin findes også vikingelandsbyen Jomsborg, et levende frilandsmuseum, hvor børn og voksne kan opleve Polen i det 10.-11. århundrede og få indblik vikingetidens hverdag.

På den østlige del af Polens kyst ligger havnebyen Gdansk, der stort set blev jævnet med jorden under anden verdenskrig, men som nu er genetableret i sin originale stil fra 1600-tallet. Gdansk er rig på seværdigheder som f.eks. bymuseet, den middelalderlige Mariakirke eller solidaritetsmuseet. Byen og den dens omegn byder også på masser af oplevelser for børn, f.eks. Oliwa zoo i Gdansk, Akvariet i Gdynia, Middelalderborgen i Malbork eller miniatureparken i Strysza Buda. Uanset om man er til Nordpolens strande, naturparker eller byer, kan vi tilbyde sommerhuse og ferielejligheder i nærheden.

Ferie i højderne

Drømmer man om ferie i bjergene, er det sydlige Polen oplagt. På Tratabjergene er der mulighed for at stå på ski eller vandre mellem søer og vandfald. I Klodzko-dalen kan man udforske drypstensgrotterne, vandre mellem klipperne i Góry Stolowe-parken eller nyde udsigten til bjergene fra kurbyen Kudowa Zdrój.

Er man mere eventyrlysten, kan man tage til Sudeterbjergene, hvor man kan klatre i Krucze Skaly eller forcere forhindringsbanen i Linowy Trollandia. Området er også rigt på vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrad. Af kortere ture kan nævnes stien til det charmerende 13 meter høje Szklarka-vandfald, der er let tilgængeligt og egner sig for familier med børn. For rutinerede vandrere, der søger mere udfordring, findes der turen til Kamienczyk, der med sine 27 meter er bjergenes højeste vandfald.

Attraktionerne i det sydlige Polen er ikke alle bjergrelaterede, her findes f.eks. også Baltow Jura Park, der er Polens svar på Jurassic Park; Zakopane Aqua Park, der tilbyder udendørs varmtvandsbassin og rutchebaner; og naturligvis Krakow, Polens kulturelle hovedstad.

Warszawa – storby og historisk skueplads

Vi tilbyder naturligvis også sommerhuse og ferielejligheder i den polske hovedstad, der er et must for alle med interesse for nyere, europæisk historie. Byen vrimler med seværdigheder, der vidner om Polens rolle både under anden verdenskrig og i den sovjetiske periode; især museet og mindesmærket for Warszawa-opstanden er centrale seværdigheder i byen. Warszawa giver også besøgende mulighed for at stifte bekendtskab med national, polsk historie, både på Nationalmuseet, Kongeslottet og Præsidentpaladset.

Af hovedstadens andre attraktioner kan nævnes den gamle by, der efter krigen er blevet genopbygget efter motiver på malerier af Canaletto. Bydelen er nu på UNESCOs verdensarvsliste og bestemt et besøg værd. Også Warszawas eksperimentarium, Copernicus Science Centre, er en berigende oplevelse for børn i alle aldre.