Der er 0 sommerhuse ledige som matcher dine ønsker

Prisen kan være eksklusiv elforbrug og andre eventuelle forbrugsomkostninger. Herunder en eventuel obligatorisk- afbestillingsforsikring og slutrengøring. Den samlede pris fremgår af feriehusbeskrivelsen.

Sydsjælland – ferie med oplevelser

Lejer man ét af de mange fine sommerhuse i det sydsjællandske område, er man aldrig langt fra en indbydende strand eller en historisk turistattraktion. Ydermere er man tæt på et andet stort ferieområde, Lolland-Falster og Møn, der ligeledes byder på nogle af det østlige Danmarks største seværdigheder og badestrande.

Har Kan I bade

Det er ikke muligt at nævne alle Sydsjællands badestrande, men her nogle forslag. Faxe Ladeplads ligger syd for Stevns Klint og har en meget lang og fin badestrand tæt ved den hyggelige by. På den vestlige side af Sjælland finder vi – tæt på Næstved -  Karrebæksminde og Enø, områdets største ferieområde med flere strande, et unikt havnemiljø og masser af aktiviteter om sommeren.  Ore Strand ligger ved Vordingborg og er absolut også et besøg værd. Syd for Næstved kan I besøge Svinø Strand, der byder på fin natur og en god strand. På Møn finder I gode strande ved bl.a. Ulvshale og Råbylille  - og Lolland-Falster lokker med Marielyst Strand mellem Nykøbing og Gedser. Det er et kæmpemæssigt ferieområde med flere tusinde sommerhuse og en meget livlig ferieby.

Tag tilbage i historie

Når det gælder historiske seværdigheder, har Sydsjælland meget at byde på.  Besøg f.eks. Vordingborg og tag turen til toppen af det berømte Gåsetårn, en del af Vordingborg Slot, anlagt af Valdemar den Store omkring 1160. I 1300-tallet udbyggede Valdemar Atterdag borgen til et af landets største borganlæg. Sagnet fortæller, at Valdemar Atterdag lod en gås sætte på spiret for at håne de tyske hansestæder. Ved Gåsetårnet kan I også besøge Sydsjællands museum.  Gavnø Slot ved Næstved byder på en flot park, malerisamling og forskellige aktiviteter, især om sommeren.

For 63 millioner år siden…

I Faxe Kalkbrud på Østsjælland kan I rejse 63 millioner år tilbage i tiden. Hvor Faxe ligger i dag fandtes et stort koralrev med hajer, krokodiller og 500 andre dyr. På Geomuseum Faxe kan I se fossilerne og få historien om de mere end 900 år, man har brudt kalk i det gamle koralrev.

På opdagelse i Sydsjællands byer

Får I lyst til shopping og byoplevelser, er der mange muligheder i de sydsjællandske byer. Næstved er områdets største by. Den ligger idyllisk ved Susåen, langs hvilken der er fine vandremuligheder, tag f.eks.. en tur ud til den berømte Herlufsholm Kostskole.  Vordingborg er en livlig handelsby med havn og  Borgcenter ved Gåsetårnet, og  Præstø er én af områdets mest charmerende byer, smukt beliggende ved Præstø Fjord.  Stege en eventyrlig lille købstad på Møn.

To fantastiske Klinter

Ved Store Heddinge ligger Stevns Klint med den berømte Højerup Kirke helt ude på kanten. En del af kirken er styrtet i havet, men den kan fortsat besøges. Ikke langt fra klinten finder man et stort underjordisk bunkeranlæg, som blev opført under den kolde krig. Der er adgang på visse tidspunkter.  Øst for Stege finder I Møns Klint, der er blandt Danmarks største turistattraktioner. Den stejle 7 kilometer lange klint hæver sig 128 meter over Østersøen og er et betagende syn. Et stort geologisk center blev indviet for få år siden og er en stor oplevelse for både børn og voksne.

Sydhavsøerne

At tage på udflugt til eller leje et sommerhus på ”Sydhavsøerne” - Møn, Lolland  og Falster -  er en anden mulighed, hvis man vil stifte bekendtskab med denne del af landet. Her er mange områder med fine strande. Besøg også de hyggelige købstader, f.eks.  Stubbekøbing, Maribo, Sakskøbing og Nakskov  - og brug en dag i Knuthenborg Safaripark, hvor I  kan opleve vilde dyr i den fri natur. Eller tag færgen til de hyggelige øer nord for Lolland,